Blågule negle (og siden sidst)

Okay, indrømmet: det er ikke jordens mest kreative ting, men i morgen er der pokalkamp mod ærkerivalerne, FCK. Og jeg skal nok lade være med at skrive noget som helst om fodbold herinde, men skjule min kærlighed kan jeg ikke helt.

Ellers er det ret lang tid siden, at jeg har været kreativ for real. Det sidste egentligt må siges at være de her "photo booth props" - ja, jeg kan ikke lige tænke, hvad dét kaldes på dansk!

Nogle af dem er hjemmelavede og selvtegnet, andre er printet ud eller skabeloner, som jeg har fundet på den mest fantastiske side;

the letter 4 - dén burde enhver kreativ sjæl tjekke ud!

Medvirkende på billederne er min skønne venner Camilla, Mette & Patrick til vores julefrokost.

Glædelig 27. november!

De små (og store!) ting.

Både jul og nytår nærmer sig. Sjovt nok. Der er i dag kun 35 dage til jul. 

Det virker som ingen tid, og når man tænker på alle de gaver, der gerne skulle købes eller laves kan det godt virke overvældende. Men tænk jer så, ikke at have noget sted at holde jul? Det kunne jeg ikke forestille mig smerten ved.

Derfor vil jeg gerne lige slå et slag for en nyoprettet Facebook gruppe. Den hedder "En jul med andre.", og handler helt basalt om, at fører folk sammen, der ikke har noget sted at holde jul og folk, der har lyst og overskud til at inviterer folk ind i deres hjem og holde jul sammen med dem.

Tryk her for at besøge gruppen!

Derudover fandt jeg denne lille note og idé på tumblr.

Jeg ved ikke, hvor kreativt det her er, men nu blev det her indlæg jo også lidt atypisk, så det går nok - men det er i hvert fald en smadder dejlig idé, synes jeg!

Noget af dét, jeg sætter allermest pris på, i hvert fald, når jeg husker det, er de små ting her i livet.

De små ting kan ofte blive de største, inden man ser sig om.

Det kunne da sagtens være et lille slags nytårsfortsæt? At huske og lægge mærke til de små dejlige ting.

Det tror jeg virkelig, jeg vil lave: Sådan et glas og putte alle de gode og rare ting og tanker derned i. Intet negativt overhovedet. :)

Malerier og tegninger

Disse billeder er nogle måneder gamle, men det betyder vel ikke noget for, at de kan ryge op her :)

Jeg har aldrig været speciel god til at tegne faktisk, så jeg bliver lidt stolt hver gang, jeg synes at det lykkedes. Ahornsblades og fjerernes detaljer er noget, jeg er meget fascineret af.

Min egen sky

Inden jeg lavede skyen til Silja, lavede jeg en sky til mig selv. Det er efterhånden et par måneder siden, men jeg synes lige, at jeg vil lægge den her op alligevel.

Det flotte billede i baggrunden er lavet af min mors veninde. Det er det smukkeste i verden!

Siljas dåbsgave

Jeg må nok indrømme, at det her er et af de projekter, jeg er mest stolt af.

Jeg købte kasserne for lang tid siden, dekorerede dem og malede uglen. Som I måske kan fornemme er Siljas forældre glade for ugler, derfor temaet.

Min plan var helt fra starten, at jeg ville lave en version af min sky, dog i lidt mere tøse farver.

Uglen, i skyen, er lavet af krympeplast.

Denne idé er lavet med inspiration fra Pinterest, og skulle meget gerne ligne muffins (lavet af sokker og bodystockings).

Kreativt mad - og noget om politik

I forbindelse med det amerikanske præsidentvalg 2008 bagte jeg en såkaldt Obama kage.












En lille smule kreativt er det da? Haha.
Nå! Men i år ville jeg da gøre det samme. Dog betyder november måned for mig intet slik, så det blev det lidt sundere valg.

Nemlig Obama-grahams-muffins-boller!

- Nu med egen Etsy shop

Ja, som dette screenshot meget beskedent fortæller har jeg nu åbnet en Etsy shop!

Jeg har ret meget yay! i maven. Der er kun én ting/variant indtil videre, men hvis I alligevel skulle have lyst til at kigge er det lige her: http://www.etsy.com/shop/shakemyleg

Where Do You Go To Disappear?

Where do you go to disappear? spørger Tina Dickow publikum. Jeg har aldrig vist det. Hvad, jeg gjorde, for at forsvinde fra de ubehagelige stunder. Men pludselig slog det mig.

For leden dag var jeg på vej hjem fra København. Hele vejen kæmpede jeg for ikke at lægge mig i fosterstilling og græde.
Da jeg nærmede mig min lejlighed med en afstand på omkring 300 meter, fik jeg øje på et blad, der lå på jorden. For mange andre var det nok bare en blad, men for mig var det så meget mere. Det her blad lignede i min verden en paraply. Jeg samlede den op og tog den over hovedet. Som et skjold, der skulle beskytte mig for nogensinde at være sårbar og blive såret igen. Hvad, jeg ikke så var, at den gjorde det stik modsatte. Med alle de mørke tanker, jeg havde i mig og rundt omkring mig, var det eneste paraplyen formåede, at lukke alle de smukke, lyse og glade ting ude.
For som man siger: "You can't have a rainbow without a little rain".

Lige nu regner det her på Enghave station og jeg har slet ingen paraply med.

Og ja, jeg forsvinder ved at lade de kreative tanker overtage.