Personen bag

Mit navn er Sarah Hansen, jeg er 23 år gammel og er lige blevet færdig med min uddannelse som Sundhedsservicesekretær.

Det lyder allerede som et CV det her. Til dagligt bruger jeg da også en del tid på sider som jobnet, jobindex og jobzonen.

Men når jeg giver mig selv fri kan jeg bruge timevis på at sidde og kigge på diverse sider med kreative ting og idéer, og ligeledes flere timer på at udføre dem. Det er selvfølgelig deraf min idé til denne side kom.

Det ville være lyv at sige, at dette er min første blog, men det er min første blog, hvor der er et decideret formål/retningslinie - og selvom det er mig selv, der sætter den, er jeg alligevel ret spændt på, at se, hvordan det skal gå med at overholde den.

Jeg er hovedkulds forelsket i DIY (do it yourself), men jeg er ikke sikker på, hvor god jeg selv vil være til at formidle mine idéer eller skabelser, da jeg improviser en hel del, for at sige det mildt - men nu må vi se! Jeg håber, I nyder kigget ligemeget hvad :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar