fredag den 11. januar 2013

#randomhearts

Hvis man ikke vidste meget bedre ville man tro, at dén overskrift var et såkaldt "tag" på Instragram eller Twitter. I blogverdenen kaldes det etiketter, og er i princippet bare med til at forklare, hvad dét man skriver om eller det der er på billedet, handler om.
Og det er lige netop fra Instragram, jeg har min inspiration. Jeg har aldrig rigtig gjort det i de der hasttags - (Ja, det hedder det den der havelåge rent faktisk.) - men da jeg er Instragram bruger har jeg vendet mig til det.

Historien er lidt, at jeg er jeg sådan en type, der for det første tager virkelig mange billeder!
Jeg er vild med tilfældigheder og dagligdags situationer, når det kommer til billeder - også er jeg vild med at se på andres billeder, derfor er jeg naturligvis også vild med Instragram. Men nok snak om dét, det var slet ikke dét det her indlæg skulle handle om.

Nej, det skulle egentligt bare handle lidt om hjerter, uden at det bliver alt for sukkersødt og cheesy.
Fordi, hvis der er noget, jeg ÆÆLSKEER, så er det simpelthen "tilfældige hjerter".

Det her tror jeg er det første, jeg har taget billede af.
Jeg fandt det på min trøje, da jeg kom hjem fra en helt vildt hyggelig aften sidst i august 2010.


Og efterfølgende har jeg bare lagt mærke til hjerter alle vegne.
I chips poser, i blomster og i salat mayonnaise.
Ét af mine yndlings hjerter har dog uden tvivl været dét øverst til højre i collagen. 

Jeg FaceTimede, (hvilket svarede til webcam, dog på min telefon) med min nevø på 4 år. Han bor i Jylland, og nogle gange er savnet så stort, også er FaceTime altså smadder fantastisk!
Den her gang, da han ringede, skulle jeg dog til julefrokost om nogle timer, og var lige i gang med at lave frikadeller, men det var ingen hindring. Vi snakkede og Lukas kiggede på, at jeg lavede frikadeller, og lige pludselig ser jeg, at jeg har lavet en hjertefrikadelle! Er du vimmer, hvor gjorde det mig glad!
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det var lige var kærligheden til min nevø, der kom strømmende ud igennem mig og formede frikadellen. 

Jep, jeg er og bliver pladder romantisk anlagt.

Et kys, der formede sig som et hjerte.

It's only love - give it away!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar