Viser opslag med etiketten diy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten diy. Vis alle opslag

fredag den 19. juli 2013

Guides til DIY kuvert og æske

På denne dejlige fredag, hvor det langt om længe er weekend, får I lige to rigtig nemme guides - også må I ellers have en fantastisk weekend, og til dem af jer, der er sports interesserede, som undertegnede: Glædelig superliga-start! 




søndag den 3. marts 2013

De små detaljer: Tinkerbell

En lille ny detalje, også kaldet Klokkeblomst, er flyttet ind hos mig.

Det er virkelig hyggeligt at se denne fine fe sidde på stikkontakten, hver gang, man går forbi.

Det er de små ting, der gør forskellen.

PS: Hun kan jo selvfølgelig laves hvilken som helst farve, man synes.
For mig var det overraskende nok bare sort, der fungerede bedst :) 

fredag den 15. februar 2013

tirsdag den 29. januar 2013

Kreativ tirsdag er tilbage!

Engang havde jeg det sådan, rent tilfældigt, at jeg var kreativ eller havde den vildeste lyst til dét hver tirsdag!
Det fortsatte nogle tirsdage i træk helt ubevidst, men pludselig stoppede det. Måske fordi jeg vågnede op og tænkte: "tirsdag.. Nå, nu skal jeg være kreativ", og når det er på kommando, så virker det bare ikke.

Men nu er gløden vendt tilbage! Kreative tirsdag er vendt tilbage. Måske bare for en enkelt dag, men det er okay :)

Jeg sad forleden og kiggede på diverse hjemmelavede lamper på Pinterest forleden og faldt så vores én, jeg havde set før. Lampen med safari hatten! Jeg var solgt. En hat lavet om til en lampe. Dét er lige mig sådan noget! Og for at det ikke skulle være løgn, så var jeg faktisk den lykkelige ejer af en hat, det lignede på en prik! Faktisk så meget, at hende, der havde givet mig hatten troede at jeg allerede HAVDE lavet den om til en lampe, da jeg viste hende billedet.


Her er billedet, jeg fandt på Pinterest, og min inspirationskilde:



Desværre var der ingen vejledning, så jeg måtte selv tænke mig til, hvordan det skulle gøres.

Jeg havde en gammel rislampe, I ved, de der billige nogle fra IKEA eller hvad ved jeg, hængende i gangen, så det var ikke svært at få den pillet ned.

Jeg ved absolut intet om el eller lamper, og det er måske lidt et problem, når man kaster sig i sådan et her projekt. Det svære opstod nemlig, da jeg skulle få fatningen, eller hvad man kalder sådan noget, igennem min hat. For det er nærmest flettet indeni, og jeg kunne godt se, at hvis jeg begyndte at skære i dét ville det travle gevaldigt op.
Så jeg startede med at skære alt dét væk jeg kunne, for der manglede selvfølgelig lige et par mm før det havde passet perfekt! Så der stod jeg ellers bare og skar en lille smule, maste, skar, maste, skar og maste - og lige pludselig kom den igennem!

Også var det ellers bare at prøve at få det samlet som det var inden man rodede sig ud i at skille et eller andet, man slet ikke havde forstand på.


Men det lykkedes!

- og her er resultatet!


mandag den 28. januar 2013

Sykuffert

Noget, jeg længe har ville dele med jer, kan jeg endelig dele, fordi at nu ER gaven afleveret!


Min kære veninde sendte mig et billede af en sykuffert, hun synes var helt fantastisk og vildt gerne ville have, men ikke selv synes hun kunne finde ud af at lave. Dette skrev jeg mig ret hurtigt bag øret, også gik jeg ellers bare på jagt efter diverse dele.

Først og fremmest, og måske vigtigst: kufferten!


Bunden blev betrukket med rødt filt, også brugte jeg ellers flere dage på at tænke på, om kanterne skulle have filt eller ej, men jeg bestemte mig for, at jeg faktisk synes at det var fint nok kun med bunden og at mønstret egentligt også var ret fint.



Også skulle den gøres personlig og unik, med knapper og tekst.




Låget var uden tvivl det sværeste, da jeg skulle finde en måde hvorpå tingene kunne sidde fast, men stadig kunne tages af og bruges. I skulle simpelthen se bagsiden!! Haha.
Min håndarbejdslærer i folkeskolen sagde, at når man syede og broderede skulle det være ligeså pænt på bagsiden som på forsiden - dét kan jeg bestemt ikke prale af her. Der er syv hundrede lappeløsninger, men hæy, dét virker! Og det må være det vigtigste :) 


Lidt af indholdet i selve kufferten. Garn og sy tråd, en mariehøne yoyo (fordi min veninde er glad for mariehøns) og et fuglehus/nøglering. 
Her er et billede, stjålet fra Louises blog, hvor fuglehuset er sat op :)



Kufferten med alt indholdet



Det samlede resultat, og gaven til Louise:


Det var alt arbejdet værd, for jeg tror, at hun blev lidt glad for den! ;)


mandag den 29. oktober 2012

"Ståltråds" smykker


Nogle gange, og ret ofte for mig, ser man noget, som man bare tænker: "Dét der, det skal jeg prøve at lave!"

Og som Joseph Chilton Pearce, som jeg ikke aner, hvem er engang (eller for nyligt, hvad ved jeg) sagde: "To live a creative life, we must lose our fear of being wrong."

Og selv om man finder en rigtig fin guide, så er det ikke altid sikkert, at det er nemt at lave, skulle jeg hilse og sige. Her er mine første forsøg på henholdsvis kamera og hjerte. 

 

Ja, ja. Øvelse gør (måske) mester!

onsdag den 24. oktober 2012

Heartbeat on nails

(Tryk her for stemningsmusik til indlægget: )

Min kære veninde, Carina, sendte mig den anden dag et billede af nogle, der havde lavet neglelak med hjerterytmen på en hjertemonitor. Det var simpelthen så fint, og med min store interesse for hjertet, faldt det bestemt i god jord.

I dag bestemte jeg mig så for at prøve selv.
Desværre er hårene på min pensel til den røde neglelak en smule ulige og "busket", så mine streger blev desværre ikke så skarpe og tydeligere, som jeg kunne have ønsket. 


Her er det tegnet en lille smule op.

Nu ved jeg bare ikke lige, hvad jeg skal lave på den anden hånd, hvor der jo også er hvid neglelak på, som i selv er noget af det grimmeste, hvis I spørger mig.

Dét må jeg lige overveje... Hvad synes I?


Forskellig neglelak har jeg nok af. Faktisk lige omkring halvanden skotøjsæske i en størrelse 39/40 :D

fredag den 12. oktober 2012

iPhone høretelefoner - nu med perler

DIY guide
How to make

Høretelefonledning - nu med perler



What you need:


  • En lille saks, evt en neglesaks
  • En smykketang (for mig fungerede det mest med runde ender)
  • Perler af eget valg
  • En lille potion tålmodighed






Perlerne klippes helt over et vilkårligt sted. Hvis man vil have det pæneste resultat skal man lægge vægt på, at klippe lige i perlen. Dette tog jeg dog ikke så meget hensyn til.

Når perlen er klippet over, stikker du din smykketang ind i perlen, så stedet, hvor der er klippet åbner sig.
I den anden hånd har du så din ledning, som du kan putte perlen på. Perlen giver selv slip også er det bare at fortsætte. 
Jeg tror, at det tog mig omkring halvanden time, plus minus. Det kommer an på, hvor intensivt man vil arbejde, og hvor hurtigt man fanger metoden. I starten kan det godt drille lidt, men det bliver nemmere, når man når et vis punkt, så giv ikke op :)

Jeg er vild med resultatet!