onsdag den 26. september 2012

Anatomiske hjerter og anbefaling

Hej!

På søciety6 sælger alle mulige kunstnere deres værker. Der er SÅ mange smukke værker, at jeg sagtens kunne fylde alle mine vægge i hele min lejlighed. Lige nu er jeg faktisk i en lille sag med dem, fordi jeg har købt det første værk her med pigen med paraplyen og ved en fejl har fået dét med parret, som slet, slet ikke betyder det samme for mig, så dét skal byttes - hvilket ikke er spor nemt, da det jo selvfølgelig er fra USA. Øv, bøv. 

Billederne er forresten lavet af Marc Allante.


Nå, men det var slet ikke dét det skulle handle om :)
Jeg ville faktisk bare vise jer det her smukke billede, som jeg blev vildt inspireret af.
Efter jeg i mine anatomi og fysiologi timer har lært om hjertet, - og endeligt, da jeg skulle i praktik på kardiologisk afdeling og derfor skulle lave en opgave om hjertet, hvor jeg skrev om endokarditis - Dér forelskede jeg mig lidt i hjertet og dens anatomi - så det her billede talte bare SÅ meget til mig.

Jeg har allerede et korrekt anatomisk hjerte hængende på min væg med navnene på de forskellige dele, så jeg tænkte lidt, at det kunne være smadder flot, at lave et i stil med det her, med noget stof og noget flot papir. 
Jeg skal nok lægge billedet op, hvis det bliver til noget fint :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar